FIBERBY
Foreningen har etableret netværksstruktur i ejendommen, samt aktivt udstyr, der ejes 100% af foreningen.
Der etableres et CAT5 stik i alle lejligheder, hvor Fiberby leverer internet til nedenstående priser for følgende hastigheder.
Aftalen om internet laves mellem dig og Fiberby og er foreningen uvedkommende.
VIGTIGT! Der er ikke tilmeldingspligt hos Fiberby.
Det vil sige at du sagtens kan have enten bredbånd via antennestikket (youSee), eller have dit eget mobile bredbånd.
Måske har du slet ikke brug for bredbånd og så er det selvfølgeli også en mulighed at vælge det helt fra.
100/100 Mbit
95,- pr. måned
1000/1000 Mbit
155,- pr. måned
1/1 Mbit
0,- pr. måned
500/500 Mbit
125,- pr. måned
FEJLFINDING
Oplever du problemer med internettet, så prøv disse ting før du kontakter Fiberby support (eller bestyrelsen)
TJEK LOKALT UDSTYR
Sæt din computer direkte til internetstikket (altså ikke igennem wifi, routere eller andet udstyr, men direkte med netværkskabel).
Hvis det virker her, er problemet i dit eget udstyr, og dermed noget du selv skal finde en løsning på, foreningens ansvar stopper ved stikket.
Virker forbindelsen ikke, ved at sætte computeren direkte til vægstikket, så kontakt Fiberby.
GENSTART ROUTER
Hvis forbindelsen virker fra vægstikket, men ikke igennem din egen router, er det første du kan prøve at genstarte routeren.
Det gør du ved at slukke for strømmen til routeren i mindst 10 minutter og så tænde igen.
SVINGENDE HASTIGHED
Da vi bor mange lejligheder tæt sammen, er der mange wifi netværk.
Disse netværk forstyrrer hinanden, hvilket går ud over kvaliteten på en trådløs forbindelse (interferens).
Særligt slemt kan det være, hvis din router bruger en såkaldt 2,4 Ghz forbindelse (typisk ældre routere af "802.11b"-typen).
Vi anbefaler en router med "802.11n" eller "802.11ac" for at få den bedste oplevelse og hastighed.
FOR LAV HASTIGHED
Den typiske årsag er, at din router ikke kan håndtere en høj nok hastighed og/eller,
der er for mange forstyrrende signaler omkring dig (udbredt problem i etageejendomme, hvor alle har egen router).
Din router (og tilsluttede enheder) skal som minimum kunne håndtere 802.11ac-standarden for at opnå de fulde 250 Mbit.
Og 802.11n for bare at komme over 100 Mbit. Er dit udstyr/router af ældre dato, er det højst sandsynligt her, flaskehalsen ligger.
SUPPORT
Har du problemer, så læs først om de typiske fejl ovenfor her på siden. Løser det ikke tingene, kan du kontakte Fiberby
33 23 00 99
YOUSEE
Du har også mulighed for at få / beholde dit bredbånd fra youSee, det kræver at du som minimum har Grundpakken.
Så kan du oprette en bredbåndsaftale med youSee - så får du både TV og internet ud af antennestikket fra youSee.
Aftalen om internet laves mellem dig og youSee og er foreningen uvedkommende.
VIGTIGT! Der er ikke tilmeldingspligt hos youSee.
Det vil sige at du sagtens kan have enten bredbånd via cat5-stikket (fiberby), eller have dit eget mobile bredbånd.
Måske har du slet ikke brug for bredbånd og så er det selvfølgeli også en mulighed at vælge det helt fra.
100/20 Mbit
319,- pr. måned
50/10 Mbit
279,- pr. måned
150/30 Mbit
349,- pr. måned
MOBILT BREDBÅND
Der findes et hav af udbydere, der tilbyder mobilt bredbånd. Måske du allerede har et almindelig mobil abonnement hos en af dem i forvejen?